Marie Vik Jochumsen er 37 år gammel, hun har 2 børn og så ejer hun virksomheden babymave.dk hvor hun hjælper gravide kvinder med fødselsforberedelse, akupunktur og kostvejledning.
En blanding af at have været 8-16 lønslave i en del år, følelsen af ikke at udfolde nok af sit potentiale og mangel på det hun allerhelst ville, nemlig tæt kontakt med mennesker og det hele kombineret med at blive mor med en trang til mere frihed, var det der udgjorde Marie’s beslutning om at tage springet ud i iværksætterlivet.
Marie blev i 06 uddannet diatist, hvor hun i et års tid arbejde som diatist og personlig træner for gravide.
Efter hendes kandidatuddannelse, blev hun ansat i en forskerstilling, hvor hun i 10 år arbejde med forskning i screening for livmoderhalskræft.
Marie er under uddannelse som jordemoder for at blive faglig klogere indenfor det område hun brænder for, nemlig gravide.
Under interviewet blev jeg nysgerrig på, hvad Marie mener det er for nogle mekanismer der ligesom går i gang når man bliver mor, ift. Det her med at ville mere i livet.
Og for Marie’s vedkommende handlede det om at hun, efter hun blev mor, kunne mærke sig selv meget mere.
I stedet for at komme hjem om eftermiddagen fra et job, som drænede hende, kommer hun hjem med mere energi, fordi hun fylder sin hverdag med de ting hun brænder allermest for.
Set i bakspejlet, som hun siger, arbejder hun mere i dag, end hun gjorde dengang, men hun er en gladere mor med mere psykisk overskud til sine børn.
Marie stillede sig selv et simpelt spørgsmål: ”Hvad er det for en mor mine børn skal se imens de vokser op? Er det en mor der brænder for det hun laver og kan det smitte af på dem?”
For Marie, er det super vigtigt at det de ser er en mor der gør det hun har lyst til, og får det til at fungere og kan give det videre til hendes børn.
Arbejdsbyrden har selvfølgelig til tider været voldsom, hvor der er rigtig meget run på planlægning af logistik, familieliv, studie og virksomhed, men det giver rigtig meget positivitet ind i hendes og hendes families liv.
”Når det er sagt, så er det det hele værd!”
Marie lever ikke af sin forretning endnu, da det kommer ved siden af studiet, men når hun er færdig, er hendes plan uden tvivl at begynde at leve af det.
Et af Maries succeskriterier, er at være landet der hvor hun føler hun hører til, hvilket hun føler hun har opnået, og er en kæmpe succes for hende.
Maries første råd til dig der overvejer iværksættervejen er et råd som hun selv fik af en coach i sin tid. Rådet var at sætte en dato for hvornår du skal være i gang som selvstændig, og så bruge tiden frem til denne dato med effektivt at planlægge din forretning.
Det råd gav Marie et rigtigt godt overblik til at arbejde hen imod et mål.
Maries andet råd er at danne dig et overblik over hvilke af dine kompetencer du kan sætte i spil ift. Det du gerne vil tilbyde, og samtidig finde ud af hvad det din målgruppe gerne vil have.
I det her råd, ligger også en anbefaling til at investere i et iværksætterkursus. Det gjorde Marie selv, hvilket gjorde hende skarp på hvem hun var som iværksætter, hvem hun henvendte sig til og hvordan hun byggede sin forretning.
Maries tredje råd er, at du skal lade være med at sammenligne dig selv med andre. Andre går ikke den vej som du går, og du kan ikke vide hvad andres ballast er.
Maries anbefalinger til dig er at, du udover at investere i et iværksætterkursus, så skal du også finde online netværksgrupper for kvinder der kan inspirere dig i din forretning.
Som mindset, skal du have vilje og stædigheden med dig. Du skal ikke undervurdere hvor meget du stråler igennem overfor andre, når det er noget du virkelig gerne vil.
Pas på med at smide håndklædet i ringen, når tingene bliver svært og hav en tillid til at tingene nok skal gå, også økonomisk, når du vælger at fokusere på din vilje og stædighed.
Ift. Håndtering af din tid, anbefaler Marie, at du er skarp på at definere hvornår det er arbejdstid og hvornår det er familietid.
Hvis ikke du gør det, kan du meget hurtigt risikere at gå surt i det.
Du kan læse mere om Marie, hendes virksomhed og det hun tilbyder på hendes hjemmeside, hendes Instagram og hendes Facebook.
Se hendes video her eller hør hendes podcast her og så bank på gruppen ’Bliv kvindelig iværksætter’, hvis du vil blive klogere på hvad du kan starte op som iværksætter og hvordan du kan gøre det. Du finder gruppen her
#blivkvindeligiværksætter #kvindeligeiværksætteredk #iværksætteri #livetsomiværksætter #iværksættermor #forretningsudvikling #strategist #digitalstrategi #netværk #danmark #inspiration #iværksætter #startuplife #videopodcast #youtuber #podcaster #selvudvikling #selvkærlighed #iværksætterkvinder #drømme #detgodeliv #rollemodel #livetefterbarsel #iværksætterdrømmen #frabarseltilbusiness #tagchancen #tagspringet #dukangodt #skabdetlivduønsker #skabdetlivdudrømmerom #babymave #livetsommor #jordemoder #gravid #fødselsforberedelse #kostvejledning #diatist #akupunktur